Sammenligning af mål for matematik ved afslutningen af grundskolen
Et af projektets mål er at vise, at
i Europa, er det muligt, på trods af forskellene, at udvikle en læseplan for
læreruddannelsen, der inkluderer en relevant fælles mængde emner.
Før dette vises er det nødvendigt
at undersøge målene for skolernes matematikundervisning i forskellige lande i.
Hvis de viser sig at være meget forskellige vil det være meget vanskeligt, ja
endog måske umuligt at lave en fælles beskrivelse I dette afsnit er målene for
projekt partnernes lande sammenlinet.
Analysen af tabellen herunder viser
at på trods af forskellene for målene er der, som forventet, lille forskel.
Emner |
Tjekkiet |
Danmark |
Frankrig |
Italien |
Slovakiet |
Tal systemer (inklusiv
udregninger) |
|
|
|
|
|
Rationale
tal |
+ |
+ |
+ |
+ |
+ |
Brøker |
+ |
+ |
+ |
+ |
+ |
Decimal
tal |
+ |
+ |
+ |
+ |
+ |
Reelle
tal |
+ |
+ |
+ |
+ |
+ |
Potenser |
+ |
+ |
+ |
+ |
+ |
Rødder |
+ |
+ |
+ |
+ |
+ |
Proportionalitet |
|
|
|
|
|
Procent |
+ |
+ |
+ |
+ |
+ |
Forhold |
+ |
+ |
+ |
+ |
+ |
Regel om
proportionalitet |
+ |
+ |
+ |
+ |
+ |
Delelighed |
|
|
|
|
|
Multiplum
og divisor |
+ |
+ |
+ |
+ |
+ |
Primtal
|
+ |
+ |
- |
+ |
+ |
Største
fælles divisor |
+ |
- |
+ |
+ |
+ |
Mindste
fælles multiplum |
+ |
- |
- |
+ |
+ |
Factor
opløsning |
+ |
+ |
- |
+ |
+ |
Udtryk |
|
|
|
|
|
Numeriske
og algebraiske udtryk |
+ |
+ |
+ |
+ |
+ |
Polynomier |
+ |
+ |
- |
+ |
+ |
Rationale
udtryk |
+ |
+ |
- |
+ |
+ |
Ligninger og uligheder |
|
|
|
|
|
Udtryk og
ændringer af dem |
+ |
+ |
+ |
+ |
+ |
Lineære
ligninger |
+ |
+ |
+ |
+ |
+ |
Kvadratiske udtryk |
+ |
- |
- |
+ |
+ |
Lineære
uligheder |
|
+ |
+ |
+ |
+ |
Systemer
af lineære udtryk |
+ |
+ |
+ |
- |
+ |
Funktioner |
|
|
|
|
|
Koordinat
systemer |
+ |
+ |
+ |
+ |
+ |
Funktioners egenskaber |
+ |
+ |
- |
- |
+ |
Direrekte
proportionalitet |
+ |
+ |
+ |
+ |
+ |
Omvendt
proportionalitet |
+ |
+ |
+ |
+ |
+ |
Lineær
funktion |
+ |
+ |
+ |
+ |
+ |
Kvadratisk funktion |
+ |
- |
- |
+ |
+ |
Trigonometriske funktioner |
+ |
- |
- |
- |
+ |
Basale 2D begreber |
|
|
|
|
|
Punkt,
ret linje, planet |
+ |
+ |
+ |
+ |
+ |
Halv-linje, linjestykke, halvplan, vinkel |
+ |
+ |
+ |
+ |
+ |
Cirklen,
omkreds |
+ |
+ |
+ |
+ |
+ |
Trekant,
firkant |
+ |
+ |
+ |
+ |
+ |
polygon |
+ |
+ |
+ |
+ |
+ |
Mængden
af punkter med en given egenskab |
+ |
- |
+ |
+ |
+ |
Basale rumlige figurer |
|
|
|
|
|
Polyhedrer |
+ |
- |
+ |
+ |
+ |
Terning,
kubisk, prisme |
+ |
+ |
+ |
+ |
+ |
Pyramide |
+ |
+ |
+ |
+ |
+ |
Kugle,
cylinder, kegle |
+ |
+ |
+ |
+ |
+ |
Geometriske afbildninger |
|
|
|
|
|
Geometriske figurers kongruens |
+ |
+ |
- |
+ |
+ |
Ligedannethed af geometriske figurer |
+ |
+ |
- |
+ |
+ |
Punktsymmetri, spejlbilleder, flytninger |
+ |
+ |
+ |
+ |
+ |
Konstruktioner |
+ |
+ |
+ |
+ |
+ |
Målinger |
+ |
+ |
+ |
+ |
+ |
Mål efter
mellemtrinnet
YDERLIGERE EMNER
INKLUDERET I DE NATIONALE MÅL
Disse emner er ikke
eksplicit nævnt overalt, men de er implicit medtaget i matematik i alle
uddannelsessystemer på det metakognitive[1]
niveau. Undtaget statistisk sandsynlighed tilhører de både kundskabsområdet og
det metakognitive domæne. Det metakognitive niveau er ikke explicit
angivet.
Emner |
Tjekkiet |
Danmark |
Frankrig |
Italien |
Slovakiet |
Repræsentation og organisering af data |
- |
+ |
+ |
+ |
+ |
Overslag |
- |
+ |
+ |
+ |
- |
Muligheder og begrænsninger ved at bruge matematik som en
beskrivelse og som grundlag for beslutninger |
- |
+ |
+ |
- |
- |
Statistisk sandsynlighed |
- |
+ |
- |
- |
+ |
Kommunikation og problemløsning |
- |
+ |
+ |
- |
- |
Yderligere emner inkluderet i
målbeskrivelserne
Udtrykket metakognition kan i
undervisningen defineres som " viden om ens egne kundskaber og evne til at løse
problemer "
Metakognition kombinerer opmærksom tænkning og refleksive
processer. Den kan deles op i fem hovedkomponenter
- forberedelse og planlægning for læring,
- udvælgelse og anvendelse af læringsstrategier,
- afprøvning af strategien,
- organisering af forskellige strategier,
- evaluering af strategier og læring.
. Lærere burde lave strategier for elever så alle fem punkter
kommer i spil.. For at være effektiv, skal metakognitive instruktioner explicit
lære studenter en bred vifte af læringsstrategier og også hvornår man skal
anvende dem[2].
Nogle teorier, der
understøtter forskning omkring læringsstrategier:
·
O’Malley and
Chamot (1990))[3]
Klassificerer strategier
på følgende måde:
1.
kognitive
strategier
2.
metakognitive
strategier
3.
sociale
strategier
4.
affektive
strategier
·
Rebecca
Oxford (1990))[4]
skelner
imellem:
Direkte Strategier (lære
uden af, kognitive metoder, kompensation)
1 In education, the
term metacognition can be defined as "awareness of one's own knowledge or
problem-solving abilities".
2 Anderson, J.
(2002). The Role of Metacognition in Second Language Teaching and Learning.
Available at [http://www.cal.org/resources/digest/0110anderson.html].
3 O’Malley, J.M. & Chamot,
A.U. (1990). Learning Strategies in Second Language Acquisition.
Cambridge University Press.
4 Oxford, R.L.
(1990). Language Learning Strategies: What Every Teacher Should Know.
Newbury House.