Sammenligning af mål for matematik ved afslutningen af grundskolen
Et af projektets mål er at vise, at 
i Europa, er det muligt, på trods af forskellene, at udvikle en læseplan for 
læreruddannelsen, der inkluderer en relevant fælles mængde emner.
Før dette vises er det nødvendigt 
at undersøge målene for skolernes matematikundervisning i forskellige lande i. 
Hvis de viser sig at være meget forskellige vil det være meget vanskeligt, ja 
endog måske umuligt at lave en fælles beskrivelse I dette afsnit er målene for 
projekt partnernes lande sammenlinet.
Analysen af tabellen herunder viser 
at på trods af forskellene for målene er der, som forventet, lille forskel. 
 
| 
 Emner  | 
 Tjekkiet  | 
 Danmark  | 
 Frankrig  | 
 Italien  | 
 Slovakiet   | 
| 
 Tal systemer (inklusiv 
udregninger)  | 
    | 
    | 
    | 
    | 
    | 
| 
 Rationale 
tal  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
| 
 Brøker  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
| 
 Decimal 
tal  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
| 
 Reelle 
tal  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
| 
 Potenser  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
| 
 Rødder  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
| 
 Proportionalitet  | 
    | 
    | 
    | 
    | 
    | 
| 
 Procent  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
| 
 Forhold  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
| 
 Regel om 
proportionalitet  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
| 
 Delelighed  | 
    | 
    | 
    | 
    | 
    | 
| 
 Multiplum 
og divisor  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
| 
 Primtal 
  | 
 +  | 
 +  | 
 -  | 
 +  | 
 +  | 
| 
 Største 
fælles divisor  | 
 +  | 
 -  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
| 
 Mindste 
fælles multiplum  | 
 +  | 
 -  | 
 -  | 
 +  | 
 +  | 
| 
 Factor 
opløsning  | 
 +  | 
 +  | 
 -  | 
 +  | 
 +  | 
| 
 Udtryk  | 
    | 
    | 
    | 
    | 
    | 
| 
 Numeriske 
og algebraiske udtryk  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
| 
 Polynomier  | 
 +  | 
 +  | 
 -  | 
 +  | 
 +  | 
| 
 Rationale 
udtryk  | 
 +  | 
 +  | 
 -  | 
 +  | 
 +  | 
| 
 Ligninger og uligheder  | 
    | 
    | 
    | 
    | 
    | 
| 
 Udtryk og 
ændringer af dem  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
| 
 Lineære 
ligninger  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
| 
 Kvadratiske udtryk  | 
 +  | 
 -  | 
 -  | 
 +  | 
 +  | 
| 
 Lineære 
uligheder  | 
    | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
| 
 Systemer 
af lineære udtryk  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 -  | 
 +  | 
| 
 Funktioner  | 
    | 
    | 
    | 
    | 
    | 
| 
 Koordinat 
systemer  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
| 
 Funktioners egenskaber   | 
 +  | 
 +  | 
 -  | 
 -  | 
 +  | 
| 
 Direrekte 
proportionalitet  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
| 
 Omvendt 
proportionalitet  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
| 
 Lineær 
funktion  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
| 
 Kvadratisk funktion  | 
 +  | 
 -  | 
 -  | 
 +  | 
 +  | 
| 
 Trigonometriske funktioner  | 
 +  | 
 -  | 
 -  | 
 -  | 
 +  | 
| 
 Basale 2D begreber  | 
    | 
    | 
    | 
    | 
    | 
| 
 Punkt, 
ret linje, planet  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
| 
 Halv-linje, linjestykke, halvplan, vinkel  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
| 
 Cirklen, 
omkreds  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
| 
 Trekant, 
firkant  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
| 
  polygon  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
| 
 Mængden 
af punkter med en given egenskab  | 
 +  | 
 -  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
| 
 Basale rumlige figurer  | 
    | 
    | 
    | 
    | 
    | 
| 
 Polyhedrer  | 
 +  | 
 -  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
| 
 Terning, 
kubisk, prisme  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
| 
 Pyramide  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
| 
 Kugle, 
cylinder, kegle  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
| 
 Geometriske afbildninger  | 
    | 
    | 
    | 
    | 
    | 
| 
 Geometriske figurers kongruens  | 
 +  | 
 +  | 
 -  | 
 +  | 
 +  | 
| 
 Ligedannethed af geometriske figurer  | 
 +  | 
 +  | 
 -  | 
 +  | 
 +  | 
| 
 Punktsymmetri, spejlbilleder, flytninger  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
| 
 Konstruktioner  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
| 
 Målinger  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 
Mål efter 
mellemtrinnet
 
YDERLIGERE EMNER 
INKLUDERET I DE NATIONALE MÅL
Disse emner er ikke 
eksplicit nævnt overalt, men de er implicit medtaget i matematik i alle 
uddannelsessystemer på det metakognitive[1] 
niveau. Undtaget statistisk sandsynlighed tilhører de både kundskabsområdet og 
det metakognitive domæne. Det metakognitive niveau er ikke explicit 
angivet.
 
| 
 Emner  | 
 Tjekkiet  | 
 Danmark  | 
 Frankrig  | 
 Italien  | 
 Slovakiet   | 
| 
 Repræsentation og organisering af data  | 
 -  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
| 
 Overslag  | 
 -  | 
 +  | 
 +  | 
 +  | 
 -  | 
| 
 Muligheder og begrænsninger ved at bruge matematik som en 
beskrivelse og som grundlag for beslutninger  | 
 -  | 
 +  | 
 +  | 
 -  | 
 -  | 
| 
 Statistisk sandsynlighed  | 
 -  | 
 +  | 
 -  | 
 -  | 
 +  | 
| 
 Kommunikation og problemløsning  | 
 -  | 
 +  | 
 +  | 
 -  | 
 -  | 
 
Yderligere emner inkluderet i 
målbeskrivelserne
Udtrykket metakognition kan i 
undervisningen defineres som " viden om ens egne kundskaber og evne til at løse 
problemer "
Metakognition kombinerer opmærksom tænkning og refleksive 
processer. Den kan deles op i fem hovedkomponenter
- forberedelse og planlægning for læring, 
 - udvælgelse og anvendelse af læringsstrategier, 
 - afprøvning af strategien, 
 - organisering af forskellige strategier, 
 - evaluering af strategier og læring. 
 
. Lærere burde lave strategier for elever så alle fem punkter 
kommer i spil.. For at være effektiv, skal metakognitive instruktioner explicit 
lære studenter en bred vifte af læringsstrategier og også hvornår man skal 
anvende dem[2].
Nogle teorier, der 
understøtter forskning omkring læringsstrategier:
 
·        
O’Malley and 
Chamot (1990))[3] 
Klassificerer strategier 
på følgende måde:
1.      
kognitive 
strategier
2.      
metakognitive 
strategier
3.      
sociale 
strategier
4.      
affektive 
strategier
 
·        
Rebecca 
Oxford (1990))[4] 
skelner 
imellem:
Direkte Strategier (lære 
uden af, kognitive metoder, kompensation) 
 
1 In education, the 
term metacognition can be defined as "awareness of one's own knowledge or 
problem-solving abilities".
2 Anderson, J. 
(2002). The Role of Metacognition in Second Language Teaching and Learning. 
Available at [http://www.cal.org/resources/digest/0110anderson.html].
3 O’Malley, J.M. & Chamot, 
A.U. (1990). Learning Strategies in Second Language Acquisition. 
Cambridge University Press.
4 Oxford, R.L. 
(1990). Language Learning Strategies: What Every Teacher Should Know. 
Newbury House.