Sammenligning af
læreruddannelserne
Mangfoldigheden af de europæiske
læreruddannelser vises tydeligt i tabellen nedenunder, hvor kun de fem
projektpartneres lande er sammenlignet. Grundet forskellige uddannelsesmæssige
traditioner, kulturer og samfund, gør denne mangfoldighed det vanskeligt at
udfærdige et rimeligt forslag til en enkelt europæisk læreruddannelse.
Tabellen nedenunder er derfor tænkt
som et redskab til refleksion, der kan anvendes af uddannere og politikere på
både nationalt og europæisk niveau. Ikke desto mindre, med hensyn til
læreruddannelsen af matematiklærere til grundskolens ældste klasser, giver disse
tabeller og først og fremmest den detaljerede beskrivelse af de nationale
læreruddannelser, en mulighed for Projekt Teamet til at pointere ligheder og
forskelle, og at få et generelt begreb af både fordele og ulemper for de
undersøgte systemer. Disse resultater, sammen med ideer fra de mennesker, der er
interesserede i uddannelsessystemet, vil skabe en grobund for en debat og
fremtidige beslutninger om forandringer på europæisk niveau, så mobiliteten af
lærere bliver en reel mulighed, både på professionelt og administrativt
niveau
SYSTEMER AF
LÆRERUDDANNELSER |
|
Indgangs-
niveau |
Start-alder |
Adgang |
Endelige
kvalifikationer |
Varighed |
Endelig
Prøve |
Slut-alder
|
Lærer
ved |
Lærer ved
|
CZ |
Gym |
19 |
Budget |
Gslut eller
Gslut og Gym |
Matematik + 1 andet
fag |
5 |
Eksamen |
24 |
DK |
Gym |
19 |
Åben |
Gstart og
Gslut |
Matematik + 3 andre
fag |
4 |
Eksamen |
23 |
FR |
Un (3
år) |
21 |
Programmeret |
Gslut og
Gym |
Matematik |
2 |
Prøve |
23 |
IT |
Un (4-5 år) |
23 |
Programmeret |
Gslut |
Matematik &
Naturviden-skab |
2 |
Eksamen |
25 |
SK |
Gym |
19 |
Budget |
Gslut eller Gslut
og Gym |
Matematik + 1 andet
fag |
5 |
Eksamen |
24 |
Sammenligning af
læreruddannelserne
Nøgle:
Gstart Grundskolens starttrin
Gslut Grundskolens sluttrin
Gym Gymnasiale uddannelser
Un Universitet
+ Studenterne bliver uddannet til at
undervise i et eller flere fag foruden MATEMATIK
& Studenterne bliver uddannet til at
undervise i præcist et fag: MATEMATIK og NATURVIDENSKAB
Åben ingen restriktioner
Budget antallet af optagne er bestemt af
universitetets budget
Programmeret antallet af optagne er bestemt af et
antaget behov for lærere |
STRUKTUR AF
LÆRERUDDANNELSERNE |
|
Antal år under uddannelse |
ÅR
Fag |
Timer |
CZ |
5 |
1-2½ Grundlæggende Matematik +
Didaktik/Pædagogik/Psykologi
2½-3 Pædagogik/Psykologi + Passiv Praktik
4-5 Grundlæggende Matematik +
Matematikdidatik, Aktiv Praktik[1]
(4 uger) |
1100 (GrundMat+DidMat) +
560 (Pæd/Psy + PasPra[2]) |
DK |
4 |
Grundlæggende
Matematik + Matematikdidatik+
Didaktik/Pædagogik/Psykologi + Praktik |
(220à395)(GrundMat+DidMat)
+ Did/Pæd/Psy + (24 uger) Praktik |
FR |
2
- - - eller - - -
4/5 Un + Offentlig prøve
(Agrégation) +1 |
1 Grundlæggende
Matematik – Offentlig prøve (CAPES)
2 Didaktik/Pædagogik/Psykologi
+ Praktik
- - - eller - - -
Didaktik/Pædagogik/Psykologi
+ Praktik (ved IUFM) |
1 500 GRUND.Mat
2 216 Did/Pæd/Psy + 216 Pra
- - - eller - - -
1 216 Did/Pæd/Psy + 216 Pra |
IT |
2 |
1 Didaktik/Pædagogik/Psykologi +
Grundlæggende Matematik + Naturvidenskab+ Passiv Praktik-
Eksamen
2 Didaktik/Pædagogik/Psykologi +
Grundlæggende Matematik + Naturvidenskab + Aktiv Praktik– Endelig
rapport – Ekamen |
1 100 Did/Pæd/Psy + 90 GrundMat+ 140 Nat+ 170
PasPra
2 100 Did/Pæd/Psy + 60 GrundMat + 110 Nat+ 130
AktPra + 100 EndRap |
SK |
5 |
1-3 Didaktik/Pædagogik/Psykologi +
Grundlæggende Matematik + Fag2 + Praktik (kun sjette sem, 2timer/uge,
halvt passivt + halvt Aktivt)
4-5 Grundlæggende Matematik + Andet Fag 1+
Matematikdidatik + Andet Fag 2+ Aktiv praktik (7´ + 8´ sem, 4timer/uge)
+ Sammenhængende praktik (tiende sem., 4 uger) |
481
Did/Pæd/Psy + 988 GrundMat + 988 Fag 2 (dette indbefatter
didaktik for både GrundMat og fag 2) + 130 Pra (65 i begge fagene
GrundMat og Fag2) + (4 uger) SamPra for GrundMat
og fag
2 |
Sammenligning af
læreruddannelserne
[1] 2 uger ved grundskolens øverste del
og 2 uger ved en gymnasial skole, omtrent det samme for det andet
fag..
[2] Pædagogik/ Psykologi + passive træning + et antal
kurser (f.eks filosofi, sociologi, sprog, økonomi, statsvidenskab, informatik
etc.).